- Å angripe enkeltpersoner i en slik debatt er både usaklig og uetisk. Det er ikke nytt at man bruker forskjellige forskningsmetoder og dermed kommer frem til ulike resultater, sier leder for Kreftregisteret, Berit Damtjernhaug. Foto: Fotolia

Ønsker en saklig screeningdebatt

Den danske professoren Peter Gøtzsche retter sterk kritikk mot mammografiscreeningprogrammene. - En saklig debatt som belyser ulikhetene er langt mer fruktbart enn å "skyte fra hofta”, svarer Kreftregisteret.

Publisert Sist oppdatert
- Mammografiscreening redder liv. I over førti år har en visst at brystkreftsvulstens størrelse og grad av spredning på diagnosetidspunktet er avgjørende for prognosen. Hensikten med mammografiscreening er å oppdage svulsten mens den ennå er så liten at kvinnen selv ikke kan kjenne den. Det gir større sjanser for å benytte en operasjonsmetode hvor brystet bevares, samt at mer skånsom tilleggsbehandling kan benyttes. Resultatet er at flere kvinner overlever en kreftdiagnose, sier Berit Damtjernhaug, leder for Mammografiprogrammet i Norge. Sterk kritikk Screeningdebatten ruller i Danmark, blant annet anført av professoren Gøtzsche ved Det Nordiske Cochrane Center, som hevder at mammografiscreeningprogrammene baserer seg på sminkede forskningsresultater. ”Kære kvinder: Lad være med at gå til mammografiscreening. Den har næppe nogen gavnlig effekt, hvorimod der er udtalte skadevirkninger” er budskabet i boken "Mammografiscreening: truth, lies and controversy", som Gøtzsche nå har gitt ut. Radiointervju med Gøtzsche - I et radiointervju som BBC har gjort med Gøtzsche i forbindelse med bokutgivelsen, oppfordrer han kvinner til å unngå å gjøre regelmessig selvundersøkelse av brystene samt boikotte screening. Imidlertid mener han at mammografi er et egnet diagnostisk hjelpemiddel hvis kvinnen merker forandringer i brystet. Vi som har klinisk erfaring fra brystkreftbehandling vet at det da i mange tilfeller allerede kan være for sent. Graden av spredning fra en brystkreftsvulst er parallell med størrelsen og hissighetsgraden på svulsten. Det vil si at store svulster gir høyere risiko for spredning og død, sier Damtjernhaug. Lite overdiagnostikk - Det er hevet over enhver tvil at det forekommer såkalt overdiagnostikk ved mammografiscreening, som ved enhver annen form for masseundersøkelser, samt ved kliniske undersøkelser, sier hun. Med overdiagnostikk menes at det ved screening oppdages en del svulster som ikke ville gitt symptomer i kvinnens levealder hvis det ikke hadde vært for screeningen. Dette fenomenet har det vært forsket på og skrevet en rekke artikler om. - Avhengig av metode, kan man finne svært varierende resultater, men de fleste studier viser en relativt liten grad av overdiagnostikk ved mammografiscreening, under 13 prosent. Utilbørlig angrep på enkeltpersoner - Å angripe enkeltpersoner i en slik debatt er både usaklig og uetisk, mener Damtjernhaug. - Det er ikke nytt at man bruker forskjellige forskningsmetoder og dermed kommer frem til ulike resultater. En saklig debatt som belyser ulikhetene er langt mere fruktbart enn å "skyte fra hofta”, sier hun. Dødlighetsreduksjon - Dødeligheten av brystkreft er redusert de senere år. Det er det ingen tvil om. Spørsmålet er hvilke faktorer som har bidratt mest til dette. Av aktuelle kandidater er bl.a. bedre behandling, mere fokus på sykdommen og mammografiscreening. Mammografiprogrammet skal evalueres av interne og seks eksterne forskergrupper, med fokus på dødelighetsreduksjon samt hvordan programmet kan bli enda bedre. Innen 2013 håper vi å ha fått resultatene. Budskapet til alle kvinner som får invitasjon til Mammografiprogrammet er: Møt opp til screening!
Powered by Labrador CMS